Vesterhavssættet

På instagram er jeg begyndt at følge en masse bloggere der strikker, og det smitter virkelig meget! De laver så mange smukke ting, alt lige fra huer, trøjer og cardiganer til strømper og halstørklæder. Man kan strikke så mange lækre ting, men det tager virkelig også lang tid! Jeg er så imponeret over, hvor mange der får strikket så mange fine ting så hurtigt! Jeg synes selv jeg strikker okay hurtigt, men mine projekter tager altid en evighed at blive færdige med (jeg bruger tydeligvis ikke tid nok på det).

I juleferien faldt jeg over noget der kaldes “vesterhavssættet”, som består af en hue og et halstørklæde. Jeg synes det var så fint! Det er Petiteknit, der har lavet opskriften, og hun har så mange pæne strikkeopskrifter! Jeg var meget i tvivl om jeg skulle købe garn til projektet, for det er ret dyrt, og det var ærgerligt hvis jeg ikke ville få det strikket. Men jeg købte garn, og lovede mig selv at strikke det – og lovede at det ikke skulle tage mig flere år at blive færdig. 

Huen strikkede jeg på to uger, det gik faktisk ret hurtigt! Men det var nok en blanding af, at jeg havde ferie og at min motivation var utrolig høj på det tidspunkt. 

På en studietur til Hamborg i januar, kun 2 uger efter at jeg var blevet færdig med huen, formår jeg af en eller anden  grund at miste den!! Jeg ærger mig stadig over det, for den var blevet så fin! Hvor uheldig har man lige lov at være… Så ja, det var en kort fornøjelse. 

Og siden januar har jeg strikket på halstørklædet, som jeg stadig kæmper med at blive færdig med. Jeg er stadig motiveret, men nok ikke i helt så høj grad, som da jeg strikkede huen. Huen bliver jeg dog nødt til at strikke igen, for den var virkelig fin. Men det er ikke til at vide hvornår det kommer til at ske 😉
Indtil videre er jeg netop kommet halvvejs med halstørklædet! Det går fremad.

Strik
Tidligere indlæg
Næste indlæg

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply