Mount Fuji

Efter 4 dage i Tokyo tog vi bussen til Mount Fuji iført fuldt vandreudstyr og tasker på ryggen 🙂 Det var min fars idé, at det kunne være fedt at bestige bjerget. Vi andre var med på den og glædede os, men jeg var også meget spændt på hvor hårdt det ville blive. Lad mig bare sige det sådan, at jeg i hvert fald ikke var i min bedste form efter et halvt år på højskole, så jeg tænkte at jeg aldrig ville nå til toppen!

Vi startede med at gå kl. 15 fra 6. Station (hvilket er et meget normalt sted at starte opstigningen). Vi gik i omkring 3 timer inden vi kom til 8. Station, som var den station hvor vi skulle overnatte. Det var hårdt, men når jeg tænker tilbage, tænker jeg mere på hvor flot det var at gå turen, jeg tror lidt jeg har glemt hvor hårdt det egentlig var 😉

 

På 8. Station slappede vi lidt af, og snakkede med nogle søde amerikanere, som vi havde mødt flere gange undervejs på vej op ad bjerget, og som vi nu skulle overnatte sammen med. Vi fik serveret lidt japansk mad, og så den flotte solnedgang.

Omkring kl. 20.30 prøvede vi at lægge os til at sove, og kl. 00.30 stod vi op igen og iførte os en masse varmt tøj og pandelamper. Ved et-tiden forsatte vi med at gå mod toppen. Vi havde været så heldige med vejret dagen før, så vi var egentlig ret sikre på, at vi ville få en flot solopgang og glædede os helt vildt til den oplevelse! Men vejret var blevet virkelig dårligt i løbet af natten. Jo længere op vi kom jo mere voldsomt blev det. Det var tåget, blæste og generelt bare virkelig koldt. Den tynde luft gjorde at jeg begyndte at få det dårligere og dårligere, da vi nærmede os toppen. På det tidspunkt synes jeg virkelig at det var hårdt, og alt handlede bare om at tage et skridt ad gangen.

 

Omkring lidt over 4 om morgenen nåede vi endelig toppen. Vejret var virkelig voldsomt og det ruskede helt vildt. Ret hurtigt satte vi os på nogle bænke som var der oppe, og pakkede os ind i alt det tøj vi havde. Jeg havde det ret skidt og sad mest bare med lukkede øjne, og koncentrerede mig om at få min kvalme under kontrol. Vi kunne ikke se noget som helst, alt var hvidt og tåget omkring os, men ligesom de mange andre hundrede mennesker, tror jeg vi sad med et lille håb om at vejret ville klare op og solen komme frem. Men det skete desværre ikke. Så omkring kl. 5 kunne vi ligeså godt begynde nedstigningen igen, for vi frøs virkelig meget og min lillebror var også begyndt at få det dårligt, så nu var vi to der virkelig gerne ville ned.

Den nedtur var virkelig hård i starten! Der var SÅ mange mennesker på en meget smal sti og vejret var virkelig vildt. Vi prøvede at komme ned, samtidig med at mange stadig var på vej op, for alle ville gerne til toppen, det var jo klart. Det gik så langsomt, og jeg troede seriøst aldrig jeg skulle komme ned derfra – vi havde mere end 7 timers vandring foran os.

På vej nedad fik min bror det endnu dårligere, og endte faktisk med at kaste op. Han var virkelig ramt af højdesyge, og blev nød til at sove en time på 9. Station, hvor der var en lille træhytte. Min far blev hos ham, mens min anden bror, min mor og jeg fortsatte længere ned, fordi vi frøs virkelig meget. Jo længere ned vi kom kunne jeg også mærke at jeg fik det bedre og at højdesygen stille og roligt forsvandt.

 

Da klokken var omkring 10 om formiddagen mødtes vi alle fem igen, og fulgtes resten af vejen ned af bjerget. Min bror havde fået det meget bedre efter at have sovet og kommet længere ned.

Det var en hård tur og vi var først helt nede kl. 12, men det var stadig en helt vild fed oplevelse, og vi er alle enige om at det var det hele værd, selvom vi desværre ikke var så heldige at se den smukke solopgang, som vi havde hørt så meget om. Men vejret kan man jo desværre ikke bestemme over, og vi var bare glade for at have en rigtig god dag den første dag, og jo længere ned vi kom dag 2, jo mere klarede vejret op, og udsigten kom frem igen 🙂

Så nu har jeg besteget mit første bjerg! Og det kan bestemt anbefales – Mount Fuji og udsigten derfra er så smuk!

#Hvordangårdet? #opadbakke 😉

Næsten alle billeder i denne blogpost er taget og redigeret af min bror, som er en vildt dygtig fotograf! Vi var så heldige at have ham til at dokumentere alle de fede oplevelser som vi havde 🙂
Hvis I vil se endnu flere flotte billeder fra Japan og andre steder i verden, så tjek hans hjemmeside ud HER. Eller find ham på instagram: worldintopixels.

Rejse
Tidligere indlæg
Næste indlæg

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply